Juni måned 2011

17. juni 2011

Kampen om Als

Af museumsinspektør Bjørn Østergaard

Historiecenter Dybbøl Banke

I år genskabte DR i radioen slaget den 18. april på Dybbøl Banke. Rekord mange lyttere over hele Danmark fulgte time for time slagets gang. Men dette slag blev slet ikke afgørende for krigen 1864.

Nu kan du opleve det afgørende øjeblik i krigen, da preussiske soldater i ly af mørket krydser det smalle Als Sund og indtager øen Als. Ved dette slag mister danskerne knap halvdelen af de indsatte styrker, og kun med nød og næppe slipper de resterende styrker væk takket være den danske flådes indsats.

Men denne gang fortælles det ikke blot i radioen, men nu genskaber Historiecenter Dybbøl Banke sammen med Hærens Sergentskole i Sønderborg og Marinehjemmeværnet slaget i virkeligheden. Det sker søndag den 26. juni og på det rigtige men ukristeligt tidlige tidspunkt om morgen kl. 2.30! Her vil bådene med preussiske soldater krydse Als Sund og danske soldater tager kampen op med geværer og kanoner i forsøget på at afværge landgangen. Bragene fra kanoner og eksploderende granater vil for en stund fylde det ellers fredfyldte farvand. Granater eksploderer på land og i vandet samtidig med at preussiske styrker på Jyllandssiden åbner ild for at hjælpe deres udsatte kammerater i de små både.

Frivillige fra Danmark, Norge og Tyskland mødes i Sønderborg for på fredelig vis at fortælle denne dramatisk historie, som fik så afgørende betydning for både Danmarks og Tysklands historie.

De morgenduelige, som er friske på denne unikke oplevelse skal møde op på Hærens Øvelsesplads (Kær Vestermark) lige nord for Sønderborg ved det store kraftvarmeværk. Skilte viser herfra vejen til slagmarken.

Kan man ikke klare at komme op så tidligt, så kan man besøge soldaterlejren, der ligeledes befinder sig på Hærens Øvelsesterræn. Her kan man opleve demonstrationsskydning med Historiecentrets store feltkanon, eksercits, feltkirurgens blodige arbejde, genfortælling af autentisk øjenvidneskildringer fra krigen og meget mere. Besøg lejren og kom helt tæt på soldaterne og historien. Du kan her få en snak med soldaterne, der gerne svarer på spørgsmål.

Soldaterlejren kan besøges lørdag den 25. juni kl. 15.00 - 19.00 og søndag den 26. juni kl. 11.00 - 15.00. Det er levende historiefortælling, når det er bedst. Næsten som at være der selv!

For at gøre opmærksom på arrangementet marcherer de frivillige soldater lørdag formiddag kl. 11.00 gennem gågaden i Sønderborg.

Læs meget mere om arrangementet på www.KampenOmAls.dk.

10. juni 2011

Farvestrålende glas og magiske fortællinger

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Perler pynter - men perler er meget mere end udsmykning: Perler viser, hvem du er og hvor du kommer fra. Perler bruges i alverdens religioner og siges at have en magisk betydning. Perler kan handles og transporteres over store afstande – og forbinder dermed folkeslag.  Perler er smykker, symbolik og kommunikation på én gang – på tværs af tid og rum.

Museum Sønderjylland- Arkæologi Haderslev viser fra den 18. juni til den 23. oktober udstillingen "Alle tiders glasperler".  En stor og farvestrålende udstilling af perler fra fra hele verden og til alle tider. Kernen i udstillingen er en privat samling af glasperler fra hele verden, der er suppleret med  museets egne etnografiske og arkæologiske perler.

I udstillingen "Alle tiders glasperler" vises udviklingen og anvendelse af glasperler gennem tiden, fra grønlandske festdragter, til bryllupsudstyr fra Afghanistan, afrikanske smykker, dragtudstyr og andre perledekorerede kunstgenstand. Der er eksempler på handelsperler, der har været brugt gennem tiderne, samt perlemagerværktøj og prøver på glasperler, der i nutiden bliver fremstillet af traditionelle perlemagere i Indien, Tyrkiet , Afrika. I udstillingen kan man også se Sønderjyllands -  måske Danmarks - ældste perle, vikingetidsperler fra Ribe og importerede perler fra Romerriget, anvendt som gravgaver i danske jernaldergrave.

Perleproduktion gennem 4500 år

For omkring 4500 år siden begyndte man i Nærorienten og i Kaukasus-regionen at få greb om glasmagerkunsten. Dermed blev det også muligt at fremstille perler i glas. Resultatet af denne teknologiske revolution blev en variation af glasperler i alle mulige tænkelige former og farver, med fantasifulde og komplicerede mønstre.

I bronzealderen dvs. fra 1500. f. Kr. støbte perlemagerne glasperler med samme teknikker, som var kendt og blev benyttet af tidens bronzestøbere. Glasperler blev desuden fremstillet ved at vinde den varme glasmasse omkring en perledorn, disse perler blev ofte dekoreret med glastråde i andre farver eller med øjenmotiver - hullet i perlen fremkom når man fjernede dornen.

Alle tiders glasperler i mængder ...

Foto: Merete Essenbæk.

Fra Egypten til Danmark

Fra Syrien, Egypten og Tunesien spreder glasperlekunsten sig til hele middelhavsområdet. Meget tyder på, at det også var de syriske glasmagere, der bragte teknikken til værksteder i Italien og her dannes grundlaget for den enorme produktion af glasperler, som opstod under det romerske imperium i århundrede omkring Kr. f. Perleproduktionen blev senere flyttet ud i de romerske proviser bl.a. i England, Frankrig og Tyskland og herfra blev de færdige perler handlet videre til Skandinavien.

I vikingetiden spredes glasperleproduktionen til Skandinavien og på større handelspladser som f.eks. Ribe blev en egentlig  produktion etableret.  Råglasset til glasperler fremstiller man dog ikke selv, det importeres bl.a. fra udsmykninger i Norditalienske kirker og romerske villaer.

I middelalderen er det Venedig, der er verdens førende perleproducent. Herfra produceres enorme mængder af såkaldte handelsperler, der blev brugt som gaver og ved byttehandel med  de indfødte i bl.a. som bl.a. Afrika, Amerika og Grønland. Fra midten af 1800-tallet får den venetianske dominans på markedet konkurrence fra glasværksteder i det nordlige Bøhmen, i Tyskland og Frankrig. I dag sker produktionen af industrielt fremstillede glasperler hovedsagligt i Indien, Japan og Kina, hvor der årligt produceres anselige  mængder til det globale marked.

Danmarks ældste perle?

Fra Nærorienten og Kaukasus spredte glasmagerkunsten sig i alle retninger, men teknikken til at fremstille glasperler nåede formentlig først vore breddegrader omkring vikingetidens begyndelse dvs. ca. 600 e. Kr. Den ældste glasperle i Sønderjylland og måske i hele Danmark er fra ældre bronzealder (1.800-1.500 før Kristi fødsel) og må være importeret sydfra. Den lille blå perle blev fundet i en rigt udstyret kvindegrav fra Skelde ved Broager. Den vises naturligvis også i udstillingen, sammen med perler importeret fra Romerriget og Mellemøsten og vikingetidens perler, som blev fremstillet i bl.a. Ribe.

Danmarks (måske) ældste glasperle, mere end 3000 år gammel og kun ca. 1 cm i diameter vises også på udstillingen.

Foto: Merete  Essenbæk .

Udstillingen er blevet til i samarbejde med konservator Torben Sode, der gennem mere end 25 år har arbejdet med og indsamlet glasperler fra hele verden.

1. juni 2011

Lergraven renset

Af museumsformidler Martin Abrahamsson

Naturhistorie og Palæontologi

Gram Lergav har nu i et par dage genlydt af larmen fra en bulldozers kraftige motor, og profilet er nu igen blevet skrabet rent, så ivrige fossiljægere kan få adgang til frisk ler.

Museets personale har travet efter maskinen i håbet om at finde en hvalknogle eller måske to, men desværre – endnu ingen hval.

Erfaringen viser dog, at det er her museets publikum er vigtige, for om muligt at spotte spændende knoglerester i leret.

Museet forbeholder sig retten til fossile knogler fra Gram Lergrav. Det betyder at alt knoglemateriale skal afleveres til museet, hvorimod hajtænder, snegle- og muslingeskaller, søpindsvin, krabber o. lign. gerne må tages med hjem.

Ganske specielle fund vil blive indsendt til prøvning som "Danekræ" og finderen vil selvfølgelig få udbetalt den kontante sum, der følger med sådan en anerkendelse.

Museet er meget glade for gæsternes hjælp mht. at finde spændende ting i leret og vore gæster er ofte dem der gør de bedste fund i lergraven.

Vi ønsker held og lykke til de ivrige fossiljægere.