|
September måned 2011
27. september 2011
Bliv rigtig klog i efterårsferien
Af museumsinspektør Merete Essenbæk
Arkæologi Haderslev
I efterårsferien 15. - 23. oktober 2011 er der museale oplevelser i hele
Sønderjylland. På 14 museer fra Haderslev i nord til Bov i syd kan børn og
voksne opleve kultur, kunst- og naturhistorie på nye og anderledes måder. Der er
mulighed for at male hulemalerier, sy elefanter, smage soldaternes suppe, være
pirat eller prinsesse for en dag, gå på stylter, lave bolsjer og glasperler og
lære at skrive med pen og blæk.

Prinsesse (og prins) for en dag på
Sønderborg Slot.
Museum Sønderjylland strækker sig i areal over de fire sønderjyske kommuner,
Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev og i tid fra da hvalerne svømmede
rundt ved Gram for over 10 millioner år siden til i dag, hvor moderne kunst
hænger på museet i Tønder.
Tag med til tilbage til
fortiden
Vil du med tilbage i tid, kunne du passende begynde
efterårsferien i Gram. På Naturhistorie og Palæontologi er det forhistoriske
menneske på besøg. Her kan du lære at lave ild og male hulemalerier, som man
gjorde for mere end 20.000 år siden.
Efter turen tilbage til fortiden kan du tage til Haderslev. På Arkæologi
Haderslev handler det hele om glasperler. Her kan du designe dit eget armbånd af
glasperler, se perlemageren lave glasperler, som ligner bolsjer og se
bolsjemageren fremstille bolsjer som ligner glasperler. I Haderslev har de også
pottemagerne på besøg. Det sker på Bymuseet i det gamle renæssancehus i
Slotsgade. Her snurrer drejeskiven og frem kommer barselspotter, krukker og
kander.
Håndværk og arbejde for sjov
Du kan fortsætte din efterårsrejse i lerets fodspor
og tage til Cathrinesminde ved Broager. Her kan du opleve teglværkets historie
fra 1732 til nutid, og bagefter er der kaffe og saftevand ved
brændekomfuret.
På Oldemorstoft i Bov er der også håndværk på programmet, om end det knap er
så hårdt som at forme og brænde tegl. I Bov kan du lære at kniple og du kan male
på porcelæn og lave smykker.

Design dit eget
armbånd på Sy en elefant i korssting i
Arkæologi
Haderslev. Drøhses Hus.
Turen går videre i håndarbejdes spor. I Tønder i Drøhses Hus er elefanterne
rykket ind! Men bare rolig de er små og frembragt med nål og tråd. Her kan du
nemlig lære at sy en elefant i korssting, og husk det er også for drenge!
Kunst i en æske
At brodere er en kunst og måske havner dit kunstværk
på museum om 100 år! I mellemtiden kan du se på andres kunst på Kunstmuseet i
Tønder og på Brundlund Slot i Aabenraa. I Tønder får du udleveret en Kunstbox
med opgaver. Boxen kan du tage med hjem og bruge som mini-museum. På Brundlund
skal der leges med Franciska Clausens store firkanter, farver og former, og der
er også mulighed for at gå på opdagelse i slottes arrest og fangekælder, hvis du
tør!
En uhyggelig efterårsferie
Har du ikke fået nok af klamme kældre, kanoner og
kugler, skal du bare fortsætte til Kulturhistorie i Aabenraa. Her holder
piraterne fest, og de vil elske at tage dig med ud på de syv have for at
fortælle dig den ene løgnehistorie efter den anden.
Bliver det lidt for meget med træben og rom skal du måske fortsætte til
Sønderborg Slot. På Slottet boede Hertug Hans den Yngre og hans 20 børn. Døren
til deres garderobe står åben og er du vaks kan du blive prinsesse eller prins
for en dag.

Pandekagebagning på Historiecenter
Dybbøl Banke.
Når du er færdig med at te dig som en prinsesse kan du hoppe ned fra tronen
og fortsætte ud i virkeligheden. I hvert tilfælde den virkelighed, som hærgede
Sønderjylland for næsten 150 år siden. I Historiecenter Dybbøl Banke kan du
prøve, hvordan det var at være soldat i 1864, støbe kugler, bage pandekager og
ikke mindst høre soldaternes beretninger fra en tid, hvor der var krig i
Danmark.
Hvis du gerne vil se, hvor melet til soldaternes pandekager blev malet kan du
gå over på den anden side af vejen og selv være med til at kværne mel på Dybbøl
Mølle.
Skolen er åben i ferien
Museum Sønderjylland består af 22 afdelinger og nært
tilknyttede museer. To af disse er Sønderjysk Skolemuseum i Over Lerte og
Deutsches Schulmuseum Nordschleswig i Aabenraa. Begge skolemuseer har
naturligvis skolen på programmet i efterårsferien.

Gå på stylter på Skolemuseet i Over
Lerte.
I Over Lerte kan du komme med ud i oldemors frikvarter og bl.a. forsøge at gå
på stylter. Savner du skolen rigtig meget, kan du også komme på skolebænken anno
1907 og lære at skrive med pen og blæk.
I Aabenraa får du griflen i hånden, og så er det bare med at skrive sirligt
og pænt på skifertavlen, for ellers kommer der gang i spanskrøret!
De nøjagtige tidspunkter og datoer for alle
aktiviteter fremgår af det hæfte, som Museum Sønderjylland sender ud til alle
skolebørn i alderen 6-12 år i de fire sønderjyske kommuner.
 |
Efterårsferie på Museum Sønderjylland.
Hæftets
forside. |
Hæftet kan desuden hentes HER ...
Ligesom du også kan læse mere HER ...
22. september 2011
Sønderjysk leksikon er på trapperne
Af Finn Bach
PR-medarbejder Historisk
Samfund for Sønderjylland
"Sønderjylland A - Å", der udgives i
begyndelsen af november, dækker 1000 emner skrevet af næsten 100
fagfolk.
Har man spørgsmål til sønderjyske forhold, bliver svarene nu nemme at finde -
i Danmarks første regionale leksikon, som nu går i trykken.

Leksikonet udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland og retter sig mod
brugere i hele Danmark og også syd for grænsen. Det hedder "Sønderjylland A - Å"
og indeholder opslag om landsdelens natur, geografi, historie, mennesker,
erhvervsliv, kultur og kunst. I korte tekster gives kontante oplysninger om
konkrete emner, og i længere artikler skabes overblik og vises sammenhænge.

Tidsmæssigt spænder leksikonet fra oldtid til nutid. Rumligt omfatter det
Sønderjylland i den oprindelige betydning: Landet mellem Kongeåen og Ejderen.
Hele dette område beskrives frem til 1920. Derefter lægges hovedvægten på den
nordlige del, der ved afstemningen blev dansk, dvs. det nuværende
Sønderjylland.

"Sønderjylland A - Å" rummer bidrag fra næsten 100 personer, der belyser
cirka 1000 emner inden for deres respektive fagområder. Det er sammensat og
redigeret af Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen fra
Museum Sønderjylland. De tre har selv bidraget med over en tredjedel af
teksterne. Redaktionen har netop foretaget den sidste, grundige korrekturlæsning
af leksikonets 432 sider med ca. 600 billeder/illustrationer og er nu nået det
hele igennem - i bogstaveligste forstand fra A til Å.

De tre
redaktører af "Sønderjylland A - Å", fra venstre museumsinspektør Inge
Adriansen, Sønderborg Slot, overinspektør Elsemarie Dam-Jensen, Kulturhistorie
Tønder, og overinspektør Lennart S. Madsen, Arkæologi Haderslev glæder sig over,
at flere års arbejde med leksikonet nærmer sig færdiggørelsen.
Foto: Karin Riggelsen.
Det ny leksikon er kompakt og let læsbart og afspejler den nyeste forskning.
Det retter sig mod brugere både i og uden for Sønderjylland og kan bruges
overalt i samfundet. På avisredaktioner, gymnasier, videregående uddannelser,
tekniske skoler, folkeskoler, højskoler, i offentlige institutioner og private
hjem.
"Sønderjylland A - Å" er et selvstændigt værk, men også et nyttigt supplement
til Sønderjyllands Historie i to bind, som Historisk Samfund for Sønderjylland
udgav i 2008-2009. Med de tre bøger kommer man landsdelen rundt - i dybden såvel
som i bredden.
Historisk Samfund for Sønderjylland præsenterer
det ny leksikon ved et festarrangement på Museum Sønderjylland i Tønder torsdag
den 3. november 2011. Først derefter kan leksikonet købes.
21. september 2011
Dybbøl Mølle
Nu går arbejdet i gang med
stuehuset
Formanden for DSI Dybbøl Mølle, Jens
Møller
Ved sekretær Peter
Dragsbo
Sønderborg Slot
Dybbøl Mølle fik inden sommerferien den sidste kalkning – og dermed er
restaureringen af Dybbøl Mølle afsluttet med smukt resultat. Samtidig har Grænseforeningen igangsat en folkeindsamling over hele landet til en
fond, der skal sikre vedligeholdelsen i fremtiden, så møllen aldrig mere
forfalder, som det skete for nogle år siden.

Men Dybbøl Mølle er andet end møllen med sine snurrende vinger. Der er også
et smukt gammelt stuehus, som indtil 2005 blev brugt som bolig for
mølleforpagteren. Også stuehuset har i mange år trængt stærkt til en
gennemgribende restaurering. Og i 2010 fik formanden for Dybbøl Mølle, Jens
Møller, den glædelige meddelelse om, at A.P. Møller-fonden havde bevilget 5,5
millioner kroner til en restaurering og ombygning til nye formål. Samtidig er
Sønderborg Kommune gået ind i projektet med to gange 250.000 kr., i alt en halv
million.
I foråret valgte møllens bestyrelse arkitekt Jørgen Toft Jessen, Haderslev,
som tilsynsførende arkitekt på projektet – og forleden var der licitation på
håndværkerentrepriserne, dvs. murerarbejde og kloakker, snedker- og
tømrerarbejde, VVS- og blikkenslagerarbejde, malerarbejde og el-installationer.
De laveste tilbud løb i alt op i 4 millioner kroner. Herudover er der afsat 1½
million til arkitekt og projektering, indretning og øvrige omkostninger. De
valgte tilbud svarer til det udarbejdede budget, og arbejdet bliver derfor nu
sat i gang inden slutningen af september.
Dybbøl Mølles stuehus bliver først og fremmest indrettet til arbejdspladser
for personalet ved Historiecenteret og Dybbøl Mølle. Historiecenteret var, da
det blev bygget i 1991, slet ikke beregnet til personale, og de ansatte har
derfor indtil nu haft meget dårlige vilkår. Desuden bliver der mødelokale,
bibliotek/arkiv, magasin for kiosk og butik samt rum, der kan udlejes til
gæsteforskere og andre, der arbejdet midlertidigt ved Dybbøl Banke eller
Sønderborg Slot.
Vi regner med, at det færdigrestaurerede stuehus
ved Dybbøl Mølle er parat til indflytning i august-september 2012, siger
formanden Jens Møller, og dermed er endnu et skridt taget i virkeliggørelsen af
den "Dybbølvision", som vi lavede tilbage i 2008.
21. september 2011
Guldmedalje til Dybbøl Mølle-formand
Af overinspektør Peter Dragsbo
Sønderborg Slot
Da de Danske Soldaterforeningers Landsråd i sidste weekend var samlet til
deres årsmøde på Sønderborg Slot, blev Dybbøl Mølles formand, Jens Møller
tildelt en sjælden hæder:
Soldaterforeningernes fortjenstmedalje i guld
Denne ære er siden Soldaterforeningernes landsråd blev stiftet i 1936, kun
blevet tildelt 6-7 civile personer.

Jens Møller
modtager overrasket æresmedaljen.
Foto: Olaf Vibild.
Det var de danske soldaterforeninger, som efter folkeafstemningen i 1920 tog
initiativ til at købe Dybbøl Mølle for at sikre det nationale symbol på danske
hænder. Frem til i dag har soldaterforeningerne spillet en aktiv rolle i Dybbøl
Mølles bestyrelse. Det var derfor ikke tilfældigt, at landsrådet havde henlagt
sit 75. årsmøde til Dybbøl Banke og Sønderborg Slots historiske rammer. Ud over
fortjenstmedaljen i guld, fik møllens formand, Jens Møller, her også lejlighed
til at slå de første søm i landsrådets nye fane sammen med Grev Ingolf og
landsrådets præsident Jan Brun Andersen.
Jens Møller fik medaljen for mange års godt og
ihærdigt arbejde for Dybbøl Mølle. Det er da heller ikke småting, der er nået i
Jens Møllers formandstid: Gennem ihærdige forhandlinger og god projektledelse er
det for det første lykkedes at vende en mislykket restaurering i 2003-04 til en
succesfuld istandsættelse, der snart afsluttes med den sidste kalkning. I 2009
fik han udarbejdet en "visionsplan" for møllen og Dybbøl-områdets fremtid – og i
2010 kom første gennembrud med 5,5 millioner kroner fra A.P. Møller-fonden til
restaurering af stuehuset. Efter vellykket licitation går dette arbejde i gang
en af de nærmeste dage. Desuden er det lykkedes i samarbejde mellem
Grænseforeningen og Dybbøl Mølles bestyrelse at starte en folkeindsamling til
sikring af mølles fremtid – og endelig arbejdes der på at indrette et
formidlingssted for Røde Kors og civilbefolkningens vilkår under krig i den
historiske "Skansegård" på Dybbøl Banke.
7. september 2011
DANMARKS KILLING FIELDS
Musikvideooptagelse på Dybbøl Banke
Af centerleder og museumsinspektør Bjørn
Østergaard
Historiecenter Dybbøl Banke
På torsdag omdannes den ellers fredelige Dybbøl Banke til en drabelig
slagmark med soldater, krudtrøg og kanonskud! Lars Lilholt og et filmhold
genskaber nemlig en del af det berømte slag i 1864 til optagelser af en
musikvideo om Dybbøl Bankes dystre historie.
Det drabelige slag i 1864 varede kun 4 timer og kostede omkring 1200 danske
og tyske mænd livet. Forud var gået 2 måneders belejring og bombardement af
Dybbøl.
Som Tom Buk-Swienty beskriver det i hans to fremragende bøger om 1864, tabte
Danmark krigen, der med et slag ændrede dansk og europæisk historie. Danmark
mistede hertugdømmerne Slesvig og Holsten og blev reduceret til en ubetydelig
småstat. Det sejrrige Preussen kastede sig ud i nye krige, der førte til
Tysklands samling og grundlæggelsen af det tyske kejserrige.
De voldsomme slag og store blodsudgydelser gjorde et kæmpe indtryk på Lars
Lilholt, da han i efterårsferien sidste år besøgte Historiecenter Dybbøl Banke.
Det endte med, at Lilholt komponerede sangen "Danmarks Killing
Fields", som handler om hvordan datidens urealistiske politiske
ambitioner sendte tusinde soldater i døden i en umulig krig.
Kultur I Syd har taget initiativ til, at sangen skal være en
del af den moderne historieformidling om slaget på Dybbøl Banke, og den derfor
skal kunne opleves som musikvideo. Med støtte fra det lokale erhvervsliv, er det
lykkes Kultur I Syd at realisere den ambitiøse filmoptagelse af
musikvideoen.
Filminstruktør Adam Neutsky-Wulff, der bl.a. står bag "Store
Drømme"(TV 2) og "2900 Happiness"(TV3) er instruktør på musikvideoen. Han
fortæller, at der udover filmholdet, også vil være masser af statister og
skuespillere, som til sammen genskaber en del af det makabre slag. Alt fra
frivillige sortkrudtskytter til sergentelever fra Sønderborg Kaserne vil deltage
i optagelserne – naturligvis med originale uniformer og våben.
Optagelserne finder sted ved Historiecenter Dybbøl; torsdag den 8.
september 2011 - kl. 19.00 - 05.00. Optagelsen er åben for pressen, og
der vil være mulighed for interviews med de medvirkende, instruktøren, Lars
Lilholt og naturligvis Kultur I Syd og Historiecenter Dybbøl Banke.
Kontakt:
Jes Johansen,
Eventchef, Kultur I Syd
Tlf.: 40 34 48 73 / jes@kulturisyd.dk
Bjørn Østergaard, Centerleder og museumsinspektør,
Historiecenter Dybbøl Banke
Tlf.: 21 42 00 91 / bjst@museum-sonderjylland.dk
Se indslaget på fra
optagelserne HER ...
6. september 2011
En festival af perler
Af museumsinspektør Merete Essenbæk
Arkæologi Haderslev
I weekenden den 10. - 11. september 2011 - Kl. 11.00 - 16.00 er der fuld
blus på gassen på museet i Dalgade. Arkæologi Haderslev får besøg af tre
glaskunsthåndværkere, der ud af den rødglødende glasmasse vil fremtrylle små og
store kunstværker i form af glasperler. Man vil både kunne se glasperlemagerne
arbejde og selv kunne fremstille en glasperle. Arrangementet er i forbindelse
med museets store særudstilling "Alle tiders glasperler", som der bliver vist
rundt i begge dage kl. 14.00. Vil man designe sine egne glasperlesmykker er
perleværkstedet åbent hele dagen.

Man kan også
designe sine egen perlekæder ….
Foto: Merete
Essenbæk.
For mere end 4000 år siden dukkede de første
glasperler op i det nuværende Ægypten og Syrien. De første perler var enkle og
ensfarvede. I det 3. årh. f.Kr. begyndte man at fremstille mere avancerede
mosaikperler med blomstermotiver og forskellige geometriske mønstre. Det var
formentlig syriske glasperlemagere, der bragte den nye teknik med til værksteder
i Italien. Dermed var grundlaget, for den kæmpemæssige glasindustri, der opstod
for over 1800 år siden, lagt.
De første beviser på
fremstilling af glasperler i Skandinavien, stammer fra handelspladsen Lundeborg
på Fyn. Her har man fundet glasperler, affaldsglas og rester fra
glasperleproduktion fra omkring 350 e.Kr. I vikingetidens Ribe og Hedeby har man
også haft glasværksteder i perioden 700-850 e. Kr. Middelalderens vigtigste
glasproduktionscenter i Europa lå på øen Murano, nord for Venedig. Senere
etablerede man også perlecentre i Böhmen, Mähren, Holland, Frankrig og
Spanien.
I dag foregår fremstillingen af glasperler
primært på moderne fabrikker i bl.a. Italien, Tjekkiet, Japan, Kina og Indien.
Men der findes endnu få steder i verden, hvor glasmagere stadig arbejder
traditionelt. På perleværksteder i Indien og Tyrkiet foregår produktionen
fortsat i små lerovne med de samme teknikker og redskaber, som er blevet
benyttet i tusindvis af år.
Gamle teknikker i moderne
forklædning
Sideløbende med en stor produktion af industrielt
fabrikerede glasperler fremstilles i dag også helt individuelt udformede
glasperler - de såkaldte studioglasperler, der betragtes som kunsthåndværk.

Glasperlemager Rita Klausholt
Larsen.
Interessen for at fremstille glasperler er gennem de seneste 20 - 30 år
eksploderet i den vestlige verden. Studioglasmagerne lader sig inspirere af
ældre teknikker og perletyper. En vigtig inspirationskilde er den antikke
venetianske glasproduktion, der er kendt for de mange forskellige teknikker og
perletyper, vikingetidens glasperler og perler fra den klassiske oldtid.
Selvom en del moderne glasperlemagere stadig arbejder med traditionelle
glasovne, fremstilles de fleste moderne studioglasperler ved hjælp af
lampeglasteknikken; en teknik, der antagelig allerede var kendt i oldtiden.
Denne teknik indebærer, at man benytter en blæselampe med tilførsel af gas og
ilt som varmekilde. Alt efter mængde af tilført gas og ild kan man styre
temperaturen. Glasset varmes op og bearbejdes i flammen, hvorefter perlemageren
former det varme glas rundt om en metalstang. Perlen kan påføres farvede stænger
af glas og dekoreres med snoede glastråde, millefiori-stifter, forskellige
metalfolier eller emaljefarver. Kun fantasien sætter grænser.

Birgitte Ekholm Gaardsted.
Birgitte Haugaard Hansen.
To Birgitter og en Rita
De tre perlemagere, der kommer til museet den 10. og
11. september er Rita Klausholt Larsen fra Sommersted, Birgitte Haugaard Hansen
fra Ikast og Birgitte Ekholm Gaardsted fra Frørup ved Christiansfeld. Alle tre
kunsthåndværkere arbejder med lampeglasteknikken og har i mange år
eksperimenteret med glassets muligheder og ikke mindst deres egen fantasi og
kunstneriske kunnen.
Glasperlemagerne vil vise forskellige teknikker, deres mange forskellige
perler, der vil være mulighed for at købe deres produkter og ikke mindst vil man
også selv kunne prøve at lave dem kunsten efter og fremstille sin egen lille
glasperle. Hele dagen kan man gå i udstillingens perleværksted og designe sit
eget armbånd eller perlekæde af glasperler fra alverdens lande. Foto: De tre
perlemager der kommer på besøg: , Birgitte Haugaard Hansen og Birgitte Ekholm
Gaardsted.

Perleværkstedet.
Foto: Merete
Essenbæk.
1. september 2011
Magiske glasperler og
fantastiske fortællinger
Af museumsinspektør Merete Essenbæk
Arkæologi Haderslev
Sensommeren er over os, og det betyder
indendørsaktiviteter. På museet i Dalgade betyder det også foredrag. Onsdag den
7. september holder konservator og glashistoriker Torben Sode foredrag om
glasperlers magiske og forunderlige univers. Onsdag den 21. september er det
arkæolog Claus Feveile, der tager os med til vikingetidens Ribe og fortæller om
byens håndværkere; specielt om glasmageren. Begge foredrag begynder 19.30 og
varer ca. 2 timer.

Perler fra
Venedig - de såkaldte chevron-perler. Fremstillet siden 1500-tallet og til hele
verden.
Foto: Merete Essenbæk.
Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev viser i øjeblikket udstillingen
"Alle tiders glasperler" frem til sidste dag i efterårsferien den 23. oktober.
Udstillingen er blevet til i samarbejde med konservator og glashistoriker Torben
Sode, der gennem et helt liv har samlet på glasperler fra hele verden.
Glasperler fra hele verden
Torben Sode vil i sit foredrag den 7. september give
en introduktion til glasperlernes omfangsrige historie. Herefter vil der blive
vist rundt i udstillingen, og Torben Sode vil fortælle om de mange og magiske
fortællinger, der knytter sig til de udstillede perler.
Glasperler har siden oldtiden haft en fascinerende og tiltrækkende effekt på
alverdens folk.
Perler var de første genstande, der blev fremstillet af glas, og perlemagerne
var således verdens første glaskunstnere. Tilbage i oldtiden var glasperler højt
værdsat som smykker og som dragttilbehør. De ældste glasperler dukkede op i
Mellemøsten omkring 2500 før vor tidsregning. De første glasperler i Danmark
stammer fra ca. 1200 f. Kr og er fundet i Sønderjylland. I begyndelsen var
glasperler dyrebare luksusartikler i halskæder, ofte sammen med guld og
ædelstene.
Ud over glasperlernes prestige og skønhedsværdi har de haft en vigtig
funktion som amuletter. Visse perler har været forbeholdt samfundets religiøse
eller politiske ledere. Særlige perler skulle give jægere lykke på jagten, andre
har skullet beskyttet børn eller ammende mødre. Glasperler været kendt og
benyttet af alle folkeslag over hele verden. Glasperler har endvidere haft en
stor betydning som grænseoverskridende kulturbærere, og arkæologisk er de en
vigtig kilde til forståelse af fortidens handelsforbindelser.
Vikingernes håndværk
Arkæolog Claus Feveile har i mange år gravet og
forsket i Ribes ældste historie. Han vil i foredraget den 21. september fortælle
om byens håndværkere med speciel fokus på perlemageren, der arbejde i byen i
perioden 700- 800 e. kr.
Perlemageren er blandt de første håndværkere der slog sig ned på
markedspladsen i Ribe omkring 705. Siden kom han tilbage gang på gang, for at
producere og sælge sine eftertragtede varer.

Glasperleproduktion som den kunne have forgået i vikingetidens
Ribe - og som den foregik på museet den 18. og 19. juni i år, da perlemager
Thomas Rissom var på besøg.
Foto: Merete Essenbæk.
Glasperleproduktionen efterlod sig spor på markedspladsen i form af
glassplinter, afklippede glastråde, mislykkede perler, halvfabrikata og
mosaikstifter. Perlemageren fik sit råmateriale fra sydligere himmelstrøg i form
af mosaikstifter, der oprindeligt var tiltænkt kirkeudsmykningen
der. Perlemagerens arbejdsomgivelser var simple. Et jordgulv og et ildsted,
måske i form af en lille lerbygget ovn med skorsten, hvor henover glasset blev
smeltet og formet til perler.
Kort før 800 e. Kr aftager perleproduktionen i
Ribe og handlen med perler er atter på udenlandske hænder, som den også var i
bronze- og jernalderalderen.
|