februar måned 2012

28. februar 2012

"Folkeafstemninger og genforening"

Af overinspektør Peter Dragsbo

Sønderborg Slot

Ny permanent udstilling om Genforeningen åbnes på Sønderborg Slot– med både sønderjysk og europæisk perspektiv

"Mor, tænk på mig!" Sådan lød det i 1920 på plakater, der både på dansk og tysk opfordrede slesvigerne til at stemme dansk. Men det samme barn og den samme tekst var både blevet brugt af det tyske socialdemokrati ved valget til den tyske rigsdag i 1919 – og blev brugt af den polske side i afstemningskampen om Østpreussen og Øvreschlesien senere i 1920. Sådan er det, som vi opfatter som en meget national sag, ofte også meget international. Sådan var det også med folkeafstemningerne og Genforeningen i 1920.

"MOR! – stem dansk".

Thor Bøgelunds berømte plakat, som havde taget sit motiv fra en socialdemokratisk plakat i det tyske valg 1919. Tændstikæsken og tøjet signalerer derfor ussel fattigdom, selv om penge ikke var et hovedtema i kampen mellem dansk og tysk.

23. marts åbner udstillingen "Folkeafstemninger og genforening 1918-1920" på Sønderborg Slot. Udstillingen er endnu et trin fremad i den igangværende fornyelse af de faste udstillinger på Sønderborg Slot – og ligesom den forrige, "Sønderjyderne og Første Verdenskrig", støttet med et millionbeløb af A.P. Møller-fonden. Men genforeningsudstillingen er helt anderledes, udført efter design af kunstneren, arkitekt Poul Ingemann. Hvor Første Verdenskrig-udstillingen er mørk og knugende, er genforeningsudstillingen lys og åben.

Et hovedmotiv er bænken som et symbol på afstemningen som symbol på den demokratiske og fredelige løsning af problemet: Slesvigs deling, som havde kostet blod og tårer. Publikum bliver så at sige inviteret ind i et "forsamlingshus" – selv om vi godt ved, at de to mindretal, der opstod i 1920, ikke accepterede den nye grænse før efter 1945.

Udstillingen starter med H.P. Hanssens berømte tale på "Folkehjem" i Aabenraa 17. november 1918, hvor muligheden åbnede sig for, at sønderjyderne kunne stemme om deres fremtid. Derefter følger den afstemningskampen gennem to og et halvt år frem til de to afstemninger: i Nordslesvig (1. Zone) 10. februar 1920 og i Mellemslesvig (2. Zone) 14. marts – hvor den første gav et klart dansk flertal og den næste et lige så klart tysk flertal.

Og udstillingen slutter med at fortælle både historien om, hvordan kampen derefter begyndte mellem danskerne indbyrdes om, om Flensborg skulle med – og om, hvordan Nordslesvigs forening med Danmark blev gennemført i praksis.

Udstillingens kerne er den enestående store samling af plakater fra folkeafstemningerne, som Sønderborg Slot har opbygget gennem mange år gennem køb og gaver fra mange sider, bl.a. Sydbank. Her ser vi de mange smukke plakater af kunstnere som Thor Bøgelund, Harald Slott-Møller og Johann Holtz – og vi bemærker, at der var både tyske plakater på dansk (fordi mange "hjemmetyskere" talte sønderjysk) og danske plakater på tysk (fordi en del af danskheden i Flensborg talte tysk).

Men udstillingen handler ikke kun om Slesvig. I et kig ud i Europa har museet også trukket de andre europæiske afstemninger ind i udstillingen: Øst- og Vestpreussen (mellem Tyskland og Polen) juli 1920, Kärnten (mellem Østrig og Slovenien/ Jugoslavien) oktober 1920, Øvreschlesien (mellem Tyskland og Polen) marts 1921 og Burgenland (mellem Østrig og Ungarn) december 1921.

Mange af plakaterne herfra ligner de slesvigske – ja, nogle motiver var direkte kopieret – men andre handlede om ting, som man slet ikke diskuterede i Sønderjylland: religion, klassekamp eller faren for nye krige.

Tysk plakat fra Øvreschlesien        Polsk plakat med teksten "Mor -

1921, hvor bonden beder til Gud    husk på mig". Efterligning af den

om, at hans jord må forblive tysk. danske plakat fra Slesvig, men

Samme tema fandtes også i de      på polsk er drengen blevet en

slesvigske plakater – men endnu   pige og har fået et diskret kors

flere i Schlesien handlede om        om halsen.

religion og klassekamp.

Ved åbningen kl. 17.00 i Riddersalen er der bl.a. taler af formanden for Museum Sønderjylland, Jens Møller, og direktøren for A.P. Møller-fonden, Henrik Tvarnø. Desuden vil museumsinspektør Inge Adriansen fortælle om afstemningerne og det, vi på dansk kalder "Genforeningen" – og endelig vil to efterkommere af de vigtigste modspillere i 1920 fortælle om deres personlige forhold til Slesvigs deling. Den ene er forfatteren Vibeke Vasbo fra Sjælland, der er oldebarn af H.P. Hanssen – arkitekten bag genforeningen – den anden er Heike Horne, Sønderborg, der er barnebarn af Johannes Schmidt-Wodder, der efter 1920 blev leder af det nye tyske mindretal.

Den næste nye udstilling bliver "Sønderjylland under tysk styre 1864-1920", som forventes åbnet i februar 2013. Også denne udstilling er sikret af penge fra A.P. Møller-fonden og får Poul Ingemann som chefdesigner.

24. februar 2012

Lort på museet!

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Sneen er væk og nu skyder erantis, vintergækker og græstotter frem. Det er smukt og dejligt. Men desværre dukker også ækle, store brune halvopløste hundelorte frem på arealerne foran de smukke bindingsværks-huse ved museet i Dalgade! Museets håndværkerafdeling har derfor måtte gennemgå de grønne arealer ekstra omhyggeligt , så området kan nydes af alle uden at få lort på skoene.

Vinterens forhåbentlig sidste lort samles op af museets pedelmedhjælper Knud Sørensen.

Foto: Merete Essenbæk.

Foran museet er der, som det er de flest bekendt, et stort grønt areal, hvor der står en gruppe af fortidsminder og huse fra 16-, 17- og 1800 tallet. Det er et skønt område, som rigtig mange mennesker dagligt benytter sig af hele året rundt. Om sommeren holder lokale børn og voksne rundbold turnering på området. Området benyttes til museets traditionsrige sommeraftner hver onsdag i juli måned. Skoler og børnehaver bruger området til udflugter med madpakke. Museet bruger selv området til legedag, skoleundervisning, nissejagt osv. Og ikke mindst går rigtig mange mennesker tur på området med deres bedste ven - hunden.

Et privat område og en opfordring

Museets område tilhører museet og er dermed et privat område, men det må meget gerne bruges af alle også hundeejere. Området er ikke indhegnet og kan som sådan betegnes som en park. Der er dog vise regler for den slags området, som det ville være skønt, at man overholdt, så ingen får lort på skoene, som de slæber med ind på museets gulvtæpper.

Hundeejere der lufter deres hunde på museets område skal ifølge hundeloven have den i snor og desuden ser museet meget gerne, at man tager dens eventuelle efterladenskaber med sig.

Som en service kan man altid, hvis man ikke har en pose, spørge inde på museet efter en. Der er nogle på museet mandag-fredag kl. 8-16 og i weekenderne kl. 13-16. Og for øvrigt er der indtil flere skraldespande på området til de fyldte poser, så de ikke behøver at varme i lommen!

Vinterens efterladenskaber samlet sammen.

Foto: Merete Essenbæk.

Gammel lort

Der er dog noget lort museet gerne vil samle på!

I 1994 gravede museet ved Møllestrømmen i Haderslev , hvor det lykkedes at finde det ældste Haderslev. Byen er blevet anlagt i midten af 1100-tallet, som afløser for handelspladsen ved Starup. På området er der fundet spor efter brolægning, rester af en vandmølle, og huse. I området var der særdeles gode bevaringsforhold for organisk materiale, og derfor var der ikke kun bevaret knogler og træ efter håndværkerne bl.a. skomageren og kammageren men også en hundelort.

Hundelorten er ca. 5 cm lang, så det må efter lortens størrelse have været en lille hund. Desværre er hundelortet ikke analyseret, så vi ved ikke, hvad hunden hare spist, men høm-høm'en ser ud til at indeholde knoglerester. Lorten er i følge andre undersøgelser og eksperter fra 1200-tallet!

Den gamle lort fra 1100-tallets Haderslev. Fundet ved Møllestrøms udgravningerne i 1994.

22. februar 2012

"Jeg er arkæolog – et strategispil om arkæologi fra bar mark til museumsmontre"

Af museumsinspektør Ann Bodilsen

Holstebro Museum

og museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

"Jeg er arkæolog" er et digitalt forankret formidlingsprojekt om arkæologi som flervidenskabeligt fag og arbejdsområde. I spillet arbejdes og formidles der med, hvorfor og hvordan museerne arbejder med den ældste del af den danske historie, dvs. perioden fra 12.000 f.Kr.- 1536 e. Kr. Den arkæologiske virkelighed simuleres, og brugeren får mulighed for at spille sig gennem en arkæologisk udgravning fra bar mark til museumsmontre. Gennem spillet indhenter brugeren relevant viden og kan dermed foretage valg, som vil få betydning for spillets videre hændelsesforløb og afslutning. Spillet udarbejdes både til Internettet og til interaktive trykskærme integreret i museets udstillinger.

Fra Science Museum, London.

Formålet er:

  • at sætte fokus på arkæologi som gevinst og ikke blot som en

     samfundsopgave, der koster penge, uden at man får noget

     igen. Det skal tydeliggøres, at arkæologi er interessant,

     nødvendig og i høj grad bidrager med ny viden om

     samfundet.

  • At fortælle, at arkæologi er en arbejdsmetode, der

     samarbejder med flere naturvidenskabelige metoder.

  • At vise, at museets udstillinger kun er slutproduktet og en

     lille del af en lang proces.

  • At øge forståelsen for, at arkæologiske udgravninger til

     stadighed bidrager til historien og vores forståelse for, at

     fortid, nutid og fremtid hænger sammen og ændrer sig i takt

     med tiden og vores indsamlede viden.

Metoden, som anvendes, er interaktiv formidling ved hjælp af trykskærme opstillet i udstillingen. På skærmen kan man "spille" sig gennem en arkæologisk udgravning. I løbet af spillet stilles man overfor en række valgmuligheder – disse valg skal være begrundede valg, hvilket vil sige, at man i spillet har mulighed for at søge viden på forskellige områder, inden man foretager sit valg. Er man enten for ung til denne vidensøgning eller for doven, kan spillet fortsættes via ’trial and error’; på denne måde udvides målgruppen betragteligt, men det er ikke hensigten med spillet, ligesom det heller ikke er sikkert, at man så gennemfører spillet.

Fra Science Museum, London.

Grundprincipperne i spillet er følgende:

  • Hændelsesforløbene skal være ægte - altså udgravninger

     der har fundet sted, genstande som findes osv.

  • Skærmene skal opstilles på museerne, og indholdet skal

     have relation til de genstande, der findes på det enkelte

    museum.

  • Spillet skal inddrages i museets øvrige formidling som en

     introduktion til museets samlinger og arkæologien som

     arbejdsområde.

  • Indholdet skal også kunne ses og spilles på Internettet og

     her f.eks. bruges som en del af et undervisningsforløb før,

     under eller efter et museumsbesøg.

  • Det er en klar intention i udviklingsforløbet at gøre så stor

     en del af spillet (eksempelvis 80%) generelt, og en mindre

     del (20%) specifikt, således at spillet for relativt få midler

    kan gøres interessant for andre museer.

Hvordan er spillet bygget op?

Gennem spillet sætter spilleren sig i arkæologens sted, og alt, man møder på sin vej, bidrager til forståelsen for arkæologiens arbejdsvilkår, herunder bygherrens synspunkter, museumslovens rolle, den arkæologiske arbejdsplads i felten, indsigt i hvordan viden frembringes, den arkæologiske forskningsproces efter udgravningen, inddragelsen af naturvidenskabelige metoder, formidlingen af resultaterne osv.

Der vil være fokus på de ofte stillede spørgsmål: Hvorfor graver I? Hvorfor behøver vi flere potteskår? Hvorfor skal vi betale? Hvordan ved I, hvor gammelt det er? Hvorfor tager det så lang tid? Hvad kan det egentligt bruges til? osv. osv.

Spilkonceptet tager udgangspunkt i strategi-genren, men henter også inspiration i mere sociale spil som eksempelvis Sims-spillene. Spillet skal personificeres. Det sker ved, at man fra spillets begyndelse designer sin egen karakter ved valg af køn, tøj mv. Det er vigtigt, at spilleren selv er arkæologen – selv er den, der bestemmer, hvad der graves ud, sendes til laboratoriet, skrives til avisen osv. Herved har spilleren også selv ansvaret, når der træffes forkerte valg, hvilket naturligvis afstedkommer en konsekvens for den undersøgelse, man er ved at foretage, f.eks. økonomiske sanktioner, dårlig medieomtale osv.

Når spilleren har udformet sin karakter, begynder spillet for alvor. To faktorer er afgørende for spillet, nemlig tid og penge. Akkurat som i virkelighedens verden. Disse parametre kan hele tiden følges på skærmen. Gør man det godt i spillet, øges ens goodwill-konto, og der tilføres evt. flere midler til undersøgelsen. Spillet bygges op om fire hovedlokationer: Udgravningen, Kontoret, Laboratoriet og Udstillingen.

Fra Darwin Centre - Natural History Museum.

Fakta om projektet

Projektet løber fra foråret 2010 til foråret 2013.

  • projektleder: Ann Bodilsen fra Holstebro Museum og

     Merete Boel Essenbæk fra Museum Sønderjylland -

     Arkæologi Haderslev.

  • Projektets parter, udvikler og idéskaber er Museum

     Sønderjylland – Arkæologi Haderslev, Holstebro Museum

     og spiludvikler: Picaro v/Claus Bjerre Jacobsen og Mads

     Mosbæk Pedersen.

  • Projektets samarbejdspartnere er arkæologer,

     konservatorer, spiludviklere, naturvidenskabelige

     fagpersoner, pædagoger samt en brugergruppe.

  • Styregruppe: Arkæolog Rikke Marie Rau, arkæolog Mads

     Leen Jensen, arkæolog Niels Terkildsen, Projektleder

     Museumsundervising MidtNord Steen Chr. Steensen og

    vakant. I styregruppen indgår projektets spiludviklere og

    projektlederne også.

Økonomi

Spillet "Jeg er arkæolog" er budgettet til 1,911 millioner kr. og er økonomisk støttet af Kulturarvsstyrelsen formidlingspulje 1 med 800.000 kr., Region Syddanmarks Kulturpulje med 362.000 kr. og Bikubenfonden med 250.000 kr.

Alle billederne er fra projektgruppens studietur til London i januar 2012, hvor der blev set på digitale spil i museumsudstillinger fra bl.a. Science Museum og National History Museum.

6. februar 2012

Åbningsarrangement i børneklubben

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Der var åbning af museet børneklub den 21. januar 2012 fire steder i Sønderjylland. På Sønderborg Slot, i Aabenraa på kulturhistorisk museum i Gram i Lergraven og på det arkæologiske museum i Haderslev.

Til åbningsarrangementerne deltog omkring 100 børn og voksne, og det har indtil nu medført at 23 børn mellem 7 og 11 år har meldt sig ind - det er ganske flot.

Ind i alle kroge

På Sønderborg Slot deltog ca.35 børn og lige så mange voksne, og de var alle ret nysgerrige, for turen gik til de fjerneste kroge i det gamle slot. Først gik turen til Riddersalen, hvor der blev budt velkommen og fortalt om den nye klub, dens intentioner og planer. Herefter var der specialrundtur på slottet, hvor vi bl.a. brugte stiger for at kravle op i rum, der lå over gulvniveau Vi så på udstillinger under opbygning og var også en tur gennem de "hemmelige" gemmer på loftet af slottet. Se bare billederne.

Tilslut blev der serveret lidt at drikke, og samtidig blev det muligt for børnene at være med på en opgave, hvor de skulle finde tre fejl i museets udstilling og naturligvis melde sig ind i klubben.

En god dag med masser af fossiler

I Gram blev alle - der var dog kun to gæster plus pressen - budt behørigt velkommen i museets udstilling, og både hvalskeletter og hajtænder blev fremvist og undersøgt. Derefter gik turen ned i Gram Lergrav.

Selv om vejret i begyndelsen ikke spillede med (det stod faktisk ned i stænger indtil ½ time inden arrangementet gik i gang) så var begge gæster opsatte på at prøve lykken som fossiljægere og de var begge godt klædt på til en tur ind i geologien med gummistøvler og regnbukser. Regnvejret havde vasket en masse små fossiler fri af det opblødte ler, så det blev en god start på børneklubben, idet der blev frembragt en del muslingeskaller, sneglehuse og mosdyr. Alle 10 millioner år gamle.

Vi havde sat os det som mål, at hjembringe en stor hajtand fra leret, men det lykkedes desværre ikke. Der var ingen at finde den dag. Da vi vendte tilbage til museet fra lergraven ventede der varm chokolade og småkager i museets varme køkken.

MEN den 2. juni har klubben igen et arrangement i Lergraven, så må du selv komme og kigge og finde!

Desværre har vi ingen billeder fra dagen. Der var for travlt med at tale med pressen og ikke mindst finde fossiler.

Med stenalderkniv

I Haderslev stod arrangement i stenalderens tegn. Der var fundet læder, muslingeskaller og flinteknive frem. Børn og voksne arbejdede flittigt og alle fik en flot pung med hjem, som HiKuNa passet kan gemme i. En enkelt af deltagerne prøvede også kræfter med en bronzealderpung endda med en slags lynlås - det må da være verdens først af slagsen.

Efter endt arbejde kom alle med bag museet kulisser for at se, hvor arkæologerne gemmer alle de ting, som ikke er udstillet. Der blev fremvist kilovis af potteskår, flotte gravurner og ikke mindst en smuk lang halskæde med rav- og glasperler. Den vakte beundring og så var den endda ægte!

Og pressen var der…

Til åbningsarrangementet havde vi fået god og flot omtale og på selve dagen kom både Tv-syd og JydskeVestkysten på besøg.

Her et link til omtalen i JydskeVestkysten:

http://www.jv.dk/artikel/1266894:Haderslev--Boerneklubben-HiKuNa-aabnede-officielt-i-dag

Og her kan du se indslaget fra Gram Lergrav og Arkæologi Haderslev som blev vist i TV Syd: http://www.tvsyd.dk/artikel/137020:Museer-vil-kapre-boern

3. februar 2012

Bronzealderen på risten

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

I vinterferien fra tirsdag til fredag den 14. - 17. februar 2012 arrangerer Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev hver dag kl. 13.00 - 16.00 aktiviteter for børn og voksne i bronzealderens tegn. I løbet af ugen kan man være med til at væve på bronzealdervæven og prøve kopier af det tøj, de gik med for 3000 år siden. Man kan hugge sin egen helleristning, lave mad over bål, sy en pung a la bronzealder, spille helleristningsmemory og kaste terre. Torsdag og fredag fortæller bronzestøberen om bronzestøbeprocessen, viser bronzealderting og endelig kan man afprøve støbeprocessen over bål.

Et lille udvalg fra bronzestøberens værksted:

Plade og hjul fra Solvognen, støbeforme til segl, segl til at høste med, økser og rageknive.

Foto: Merete Essenbæk.

Mellem 3500 og 2500 år siden var det bronzealder i Danmark. Det er den periode i forhistorien, hvor bronzen var det mest brugte materiale til redskabsfremstilling. I Danmark dukker bronzeteknologien op omkring slutningen af bondestenalderen dvs. ca. 1800 f. Kr. for at være på sit højeste i midten af bronzealderen omkring 1000 f. Kr. Gennem analyser af bronzegenstande har man fundet frem til, at bronzen er kommet til Danmark fra Centraleuropa formentlig i form af udtjente redskaber dvs. skrot, som man så har smeltet om til nye redskaber og smykker.

Ud fra de mange flotte fund fra bronzealderen ved vi, at de ca. 1000 år bronzealderen varede, var en rig og stabil periode i danmarkshistorien. De rige fund fra Sønderjylland omfatter bl.a. egekistebegravelserne fra Nybøl og Skrydstrup, guldskålene fra Gammel Ladegård og adskillige andre fund af i form af smykker af bronze og guld og våben af bronze. Men også fortidsminderne i landskabet, som f.eks. gravhøje og helleristninger, vidner om en glorværdig periode.

Lad skytten gå

Bronzealderens væv kender man ikke. Men der er en del fund som beviser, at man må have haft en væv. Der er vævevægte, der holder trådene på væven stramme. Der er tenvægte, som er brugt ved spinding af garner og endelig er der tøjet, der er fundet, bl.a. Skrydstrupkvindens bluse, skørt, kyser og bælte. I vinterferien er museets store væv gjort klar, og så skal der spindes og væves og skytten skal gå mellem trådene. Alle der har prøvet at væve kan bagefter prøve det uldne tøj, som var mode for 3000 år siden.

Vinterferien på Arkæologi Haderslev byder på mange aktiviteter, bl.a. kan man lave et spiralstempel. Et magen til blev brugt i bronzealderen til at lave mønsteret på Solvognen.

Foto: Merete Essenbæk.

Verdens første lynlås

I bronzealdertøjet er der ingen lommer, så en taske må der til. I 1800-tallet fandt arkæologer, både ved Vesteris i Himmerland og ved Hvidegård i Nordsjælland, en sjov lille læderpung eller taske. Ud over, at den ene pung indeholdte nogle lidt sære ting som en snogehale og en konkylie fra Middelhavet, var de begge udstyret med en form for lynlås - verdens første må man vel sige? Vil man gøre bronzealderfolkene kunsten efter, er der læder, nål og tråd og arbejdet kan gå i gang.

Sy en pung, spind en tråd og væv og leg med kammeraterne så skal sulten nok melde sig. Men kræfter skal der stadigvæk til, for der skal gruttes speltmel til brød på gruttesten og kærnes fløde til smør, før der kan bages brød over bålet i museet gårdhave.

Bronzealdermønstre og figurer

Bronzealderens smykker og våben er dekoreret med spiralmønstre og helleristningerne med skibe, soltegn og sjove tændstiksmænd og -damer. Datidens helleristninger blev smukt hugget ind i klipper eller på store løse granitsten. Det tager tid, så i vinterferien snydes der lidt. Med flintsten og i gasbeton kan man hugge sin helt egen mobile helleristning og endda male den i flotte røde og brune farver.

Helleristninger kan males på en væg, som elever fra Favrdal skolen gjorde. Men i vinterferien skal de ristes i sten!

Foto: Merete Essenbæk.

Torsdag og fredag i vinterferien er der mulighed for at komme tæt på bronzen. I en lille udstilling viser museet de nyeste fund, som vidner om bronzestøbning i Sønderjylland. Bronzestøber Ken Ravn Hedegaard viser rageknive, sværd, dolke, bælteplader, knapper og støbeforme og fortæller om fortidens teknik, genstande og de mange spændende historier, der knytter sig til forskningen omkring håndværket. Sammen med bronzestøberen kan man forme små voksfigurer, lave spiralstempler og ikke mindst kan man støbe sin egen pilespids eller figur. Støbningen foregår af sikkerhedsmæssige grunde i tin, da bronze har en smeltetemperatur på 1084 grader.

Ny butik

Museet har holdt lukket siden nytår, da der skulle bygges ny butik. Den er nu færdig, og museet åbner igen den 11. februar 2012 - kl. 13.00.

I anledningen af den nye museumsbutik er der 10% rabat på alle varer lørdag og søndag den 11. og 12. februar 2012.

1. februar 2012

Et lagersalg med salg i!

Af museumsinspektør Merete Essenbæk

Arkæologi Haderslev

Museet holder lagersalg den 1. til 4. februar.

Den første dag er gået ud over al forventning.

Tasker medbragt og fyldt ...

Mere end 150 har været omkring museets midlertidige butik og gjort et godt kup.

Der er langet stakkevis af bøger til en stykpris af 5 kr., jule- og påskepynt, dukkesenge og perlearmbånd over disken. Der er blevet studeret gammel tidsskrifter og prøvet tørklæder, tænkt julegaver og en ekstra lille ting til barnebarnet er der helt sikkert også sneget sig med i tasken.

En sjov men travl dag, som fortsætter frem til lørdag den 4. februar.

Museets nye butik åbner den 11. februar med knap så billige ting, men med 10% på alle varer.

Læs også her ...