Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Arkæologi Haderslev Arkæologi Haderslev
pause
Arkæologi Haderslev
Besøg museet
Kontakt Arkæologi Haderslev
Fortidsminder i Sønderjylland
Tilsyn med fortidsminder
Det sker
Udstilllinger
Undervisning
Videnscenter
Månedens genstand
Museumsbutik
Venneforeninger
Links
 
 
 
 
 
 



mellemrum

Hvad er det

1
Billede 1.

Flintoldsager fra Sjælland

Kære Bjarne Christensen. Tak for de indsendte billeder af oldsager, som du har fundet på din mark på Sjælland. Lokaliteten er museet bekendt.
Billede 1 viser en slebet mejsel. Ægpartiet er intakt, men der mangler noget af nakkeenden. Mejsler har været anvendt til snedkerbrug, ligesom vi ville anvende mejsler eller stemmejern i dag. Alderen følger de tilsvarende øksetyper, så der findes mange forskellige mejsler. Denne er en såkaldt tyknakket type. Datering: 2500-2000 f.Kr.

2
Billede 2.
3
Billede 3.

Billede 2 og 3 viser fladehuggede kornsegl, både intakte og nogle, der er brækkede. Flintsegl er det mest almindelige fladehuggede redskab fra stenalderens yngste periode. De findes også lidt ind i bronzealderen, dvs. ca. 1800-1500 f.Kr. Disse redskaber har formentlig været indsat i et træskaft ligesom en lille le eller løvkniv.  Nu er kun flinten tilbage. Ofte glinser disse redskaber, næsten som om de er blevet lakeret. Det kaldes ”gloss”, og er slid og polering efter flittig brug; kiselen i kornaksene har givet denne glans efter lang tids brug. I nyere eksperimental-arkæologi har man sammenlignet slitagen på de gamle redskaber med slitagen på nye kopier, der så har været anvendt i et kendt tidsrum. Det har givet os ny viden om oldtidens høst-udbytte og størrelsen af de opdyrkede arealer.

4 Billede 4.

5
Billede 5.
6
Billede 6.

Billede 4, 5 og 6
er brækkede dele fra flintdolke. Flintdolke er ligesom seglene fra den senneolitiske periode, dolktiden, 1800-1500 f.Kr. De har været gravgaver og statussymboler, men mange har også haft praktisk anvendelse som ildsten, altså til at slå ild. Der findes seks forskellige typer af dolke, der igen kan inddeles i undergrupper. Der er lidt tidsmæssig og geografisk forskel på dolktyperne. Billede 4 er håndtaget af en type V dolk, undertype a. Billede 5 er et midterstykke. Typen kan ikke angives med sikkerhed. Billede 6 ligeså, men måske er dette dolkfragment blevet genanvendt som en skraber.

7
Billede 7.

Billede 7 viser en fin fladehugget pilespids. Den er også fra dolktiden. Det er en fliget pil med dyb indbuet indskæring i basen og lige sider. Ligesom med dolkene findes disse pile i flere variationer og typer. Alle dateres dog til dolktid eller tidlig bronzealder, 1800-1500 f.Kr.

Tillykke med fundene og tak for billederne.
Venlig hilsen Tom Holck / museumssassistent arkæologi.

 

 





mellemrum

 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt