|

VELKOMMEN TIL SKÆRBÆK
Museum Sønderjylland – Skærbæk har til huse i en tidligere købmandsgård fra 1909 beliggende i hjertet af Skærbæk.
Bygningen har fungeret som museum siden 1985 under navnet Skærbæk Museum. I januar 2008 blev museet optaget i Museum Sønderjylland og museet fik i den forbindelse sit nuværende navn.
Museets udstilling omhandler Gründertiden i Skærbæk og Vestsønderjylland omkring 1900. En central figur er Skærbækpræsten, Johannes Jacobsen og hans mange foretagender – især badestedet Lakolk på Rømø og Skærbæk Væveskole. Museet har Danmarks største samling af de unikke Skærbæktæpper.
Desuden kan man se eksempler på gamle Rømøstuer samt en købmandsbutik fra 1930'erne.
|